This post is a rescue mission for a quite old comment I’ve made on the Danish computer science publication version2.dk. As the publication is beginning to put up pay-walls around their articles I’ll repost comments here to keep my own writing out in the open.
It is a comment to an article detailing how the Danish telecom company TDC (previous state driven monopoly Tele Danmark) fails to adhere to the GPL license when distributing a network device built on the GNU/Linux distribution OpenWRT containing large amounts of GPL licensed software.
Link to original comment: version2.dk/artikel/tdc-vi-har-dummet-os-med-open-source-licens-140230#comment-304571
Reproduction of original Danish text:
15. april 2015 kl. 12:05 “..som GPL V2 ellers lægger op til..” Kan ikke lade være med at finde det påfaldende at man er så skrigende subjektiv i rapporteringen når man forholder sig til brud på copyright. Virksomhedernes holdning skinner selvfølgelig igennem, men en neutral presse burde rapportere mere objektivt end dette. Den selvsamme forseelse ville man formentlig kalde pirateri og opfatte som vækst/samfunds/forretnings-undergravende, hvis det drejede sig om systematisk copyright-brud på proprietær software som et specifikt og veldefineret firma tjener penge på. Men fordi dette er fri software(/open source), som kun har potentiale til at komme hele menneskeheden til gode, så opfattes licensen som noget der er “lagt op til”. Det er jo hovedrystende forudindtaget. Bestemmelserne i GPL er selvfølgelig lige så gyldige som ethvert andet sæt betingelser en ophavsretsindehaver kunne finde på at videredistribuere sit værk under. Angående sagens substans er betingelserne i GPL v2 klare og veldefinerede og har været det siden 1991. Det kommer ikke bag på nogen der har fingrene i sovsen, heller ikke sagem/sagemcom som har været med længe, at brugeren skal gøres opmærksom på at et produkt indeholder GPL-software, og at kildekoden der anvendes i produktet skal gøres tilgængelig for brugeren. Alt andet er klaphatteri og klamp, usympatisk, undergravende og uden respekt for det arbejde der profiteres af ved at anvende fri software som grundlag for sin kommercielle eksistens. Man må følge reglerne eller lade være med at lege med hvis man ikke er i stand til at sætte sig ind i dem, det forlanger virksomhederne også selv af deres kunder. Godt at se at der er velvilje fra TDC, det burde bare have foregået på forkant i stedet for bagkant. Håber dog de får fat i nogle mere kompetente mennesker at spørge end dem der har svaret “Boksen kører BUSYBOX Linux”, ellers er det op ad bakke. Mikkel
“..som GPL V2 ellers lægger op til..”
Kan ikke lade være med at finde det påfaldende at man er så skrigende subjektiv i rapporteringen når man forholder sig til brud på copyright. Virksomhedernes holdning skinner selvfølgelig igennem, men en neutral presse burde rapportere mere objektivt end dette.
Den selvsamme forseelse ville man formentlig kalde pirateri og opfatte som vækst/samfunds/forretnings-undergravende, hvis det drejede sig om systematisk copyright-brud på proprietær software som et specifikt og veldefineret firma tjener penge på. Men fordi dette er fri software(/open source), som kun har potentiale til at komme hele menneskeheden til gode, så opfattes licensen som noget der er “lagt op til”. Det er jo hovedrystende forudindtaget. Bestemmelserne i GPL er selvfølgelig lige så gyldige som ethvert andet sæt betingelser en ophavsretsindehaver kunne finde på at videredistribuere sit værk under.
Angående sagens substans er betingelserne i GPL v2 klare og veldefinerede og har været det siden 1991. Det kommer ikke bag på nogen der har fingrene i sovsen, heller ikke sagem/sagemcom som har været med længe, at brugeren skal gøres opmærksom på at et produkt indeholder GPL-software, og at kildekoden der anvendes i produktet skal gøres tilgængelig for brugeren.
Alt andet er klaphatteri og klamp, usympatisk, undergravende og uden respekt for det arbejde der profiteres af ved at anvende fri software som grundlag for sin kommercielle eksistens. Man må følge reglerne eller lade være med at lege med hvis man ikke er i stand til at sætte sig ind i dem, det forlanger virksomhederne også selv af deres kunder.
Godt at se at der er velvilje fra TDC, det burde bare have foregået på forkant i stedet for bagkant. Håber dog de får fat i nogle mere kompetente mennesker at spørge end dem der har svaret “Boksen kører BUSYBOX Linux”, ellers er det op ad bakke.
Mikkel
Et lidt underligt spørgsmål måske, men er der nogen der har gjort sig erfaringer med Micro:bit i frostvejr – Er den stabil, og kan den starte op i f.eks. -20 grader ? Jeg har googlet – men søgeresultatet på de relevante søgning er temmelig forurenet af at der jo er en indbygget temperatursensor…
Ja, det ser da lidt underligt ud. Der er ikke opgivet nogen driftstemperatur (“oprarating temperature”) eller for så vidt opbevaringstemperatur (“storage temperature”) i specifikationerne for hverken V1.5 (https://tech.microbit.org/hardware/1-5-revision/) eller V2 (https://tech.microbit.org/hardware/). En søgning i dokumentationens git-arkiv bekræfter at der kun nævnes noget om temperaturer når den indbyggede sensor i nRF-SoC’en omtales (https://github.com/microbit-foundation/dev-docs/search?q=temperature+&type=). Ligeledes bruges ordet “operating” kun om spænding, strøm og system (=OS) (https://github.com/microbit-foundation/dev-docs/search?q=operating&type=). Så den oplysning er Micro:bit Foundation åbenbart ikke særligt vilde med at dele, hvilket tyder på at det ikke har været en prioritet under design og produktion (hvilket er forståeligt nok for et ikke-industrielt stykke undervisningsmateriale). Så du skal nok under alle omstændigheder ikke forvente en konsistent oplevelse. Hvis man skulle give et kvalificeret bud, kunne man kigger på hovedkomponenternes specificerede driftstemperaturer, hvilket i hvert fald siger noget om de øvre og nedre grænser, men komponenternes komplekse interaktioner med hinanden (mekanisk, termisk, elektrisk) i det færdige produkt har selvfølgelig betydning for de endelige grænser. V1.5: nRF51822 (primær SoC): -25 – 75 grader C (http://infocenter.nordicsemi.com/pdf/nRF51822_PS_v3.1.pdf#page=38) KL26 (USB-interfacechip): -40 – 105 grader C: (http://www.nxp.com/docs/pcn_attachments/16440_KL26P64M48SF5_Rev.4.pdf) V2: nRF52833 (primær SoC): -40 – 85 grader C (kan gå op til 105 grader C under specielle betingelser) (https://infocenter.nordicsemi.com/pdf/nRF52833_PS_v1.3.pdf#page=608) KL27 (USB-interfacechip): -40 – 105 grader C (https://www.nxp.com/docs/en/data-sheet/KL27P64M48SF6.pdf) Det giver da et fingerpeg, god fornøjelse med fryseren ;).
Lidt flere dråber i Spørgsmål&Svar-kategorien fra Facebook.
Når jeg endelig forvilder mig derind, og går på opdagelse i de tekniske grupper, ender det ofte med at får jeg skrevet en fristil i forsøget på at hjælpe.
Denne gang en snak om Android på “PC”, og basale digitale processeringsbehov for den almindelige dansker.
Stillet i gruppen “Danske Android Brugere “:
Er der nogen som ved, om man kan få en pc med Android system?
Mit svar:
Som andre omtaler, kan der fås en uofficiel variant af det frie styresystem Android til x86-arkitekturen (den gængse Intel/AMD-baserede computer kendt som “personlig computer”). Det projekt lever på https://www.android-x86.org/. Installationsvejledning på engelsk er på https://www.android-x86.org/installhowto.html. Man kan både installere som multiboot på samme disk som et eksisterende operativsystem, starte fra en ekstern disk (USB-medie, cd/dvdrom e.l.) eller evt. køre i en virtuel maskine på et eksisterende operativsystem (VirtualBox,QEMU/KVM, VMware Player/Workstation). Jeg har kun erfaring med livedisk boot fra USB og VM, og der synes jeg ikke altid tingene spiller perfekt, så forvent ikke en helt problemfri oplevelse. “Android på PC” er på kanten af noget understøttet, hvor man ofte er på egen hånd. Nogle af folkene bag Andoid-x86 forsøgte at lave en kommerciel forretning på det, hvor det var tanken at sælge det som færdige hardwareenheder, RemixOS – https://en.wikipedia.org/wiki/Remix_OS, men det gik ikke så godt og er lukket ned igen. Hvis behovet bare er “en bærbar computer uden for meget vrøvl”, så er en færdig Chromebook med Chrome OS (der ligesom Android også er bygget på GNU/Linux) eller noget af det der dyre Frugt-udstyr nok det mest tilgængelige (men jeg fornemmer at pris også kunne være en faktor?). Til forskel fra traditionelle operativsystemer til computere, er Chrome OS dog møntet specifikt på at få dig til at bruge Googles webbaserede tjenester (mere om softwaren bag på https://www.chromium.org/chromium-os), så hverken software eller hardware er beregnet til at lagre data på selve enheden, og der er sjældent meget diskplads tilgængelig til f.eks. billeder. Et hurtigt kig på markedet identificerer Acer Chromebook 15 (https://www.edbpriser.dk/produkt/acer-chromebook-15-cb515-1h-c7kg/) og Lenovo S330 (https://www.edbpriser.dk/produkt/lenovo-chromebook-s330-81jw-3292492/) som populære Chromebook i 2k kr.-klassen, men kender ikke maskinerne specifikt. God jagt :).
Som andre omtaler, kan der fås en uofficiel variant af det frie styresystem Android til x86-arkitekturen (den gængse Intel/AMD-baserede computer kendt som “personlig computer”).
Det projekt lever på https://www.android-x86.org/. Installationsvejledning på engelsk er på https://www.android-x86.org/installhowto.html. Man kan både installere som multiboot på samme disk som et eksisterende operativsystem, starte fra en ekstern disk (USB-medie, cd/dvdrom e.l.) eller evt. køre i en virtuel maskine på et eksisterende operativsystem (VirtualBox,QEMU/KVM, VMware Player/Workstation).
Jeg har kun erfaring med livedisk boot fra USB og VM, og der synes jeg ikke altid tingene spiller perfekt, så forvent ikke en helt problemfri oplevelse.
“Android på PC” er på kanten af noget understøttet, hvor man ofte er på egen hånd. Nogle af folkene bag Andoid-x86 forsøgte at lave en kommerciel forretning på det, hvor det var tanken at sælge det som færdige hardwareenheder, RemixOS – https://en.wikipedia.org/wiki/Remix_OS, men det gik ikke så godt og er lukket ned igen.
Hvis behovet bare er “en bærbar computer uden for meget vrøvl”, så er en færdig Chromebook med Chrome OS (der ligesom Android også er bygget på GNU/Linux) eller noget af det der dyre Frugt-udstyr nok det mest tilgængelige (men jeg fornemmer at pris også kunne være en faktor?). Til forskel fra traditionelle operativsystemer til computere, er Chrome OS dog møntet specifikt på at få dig til at bruge Googles webbaserede tjenester (mere om softwaren bag på https://www.chromium.org/chromium-os), så hverken software eller hardware er beregnet til at lagre data på selve enheden, og der er sjældent meget diskplads tilgængelig til f.eks. billeder.
Et hurtigt kig på markedet identificerer Acer Chromebook 15 (https://www.edbpriser.dk/produkt/acer-chromebook-15-cb515-1h-c7kg/) og Lenovo S330 (https://www.edbpriser.dk/produkt/lenovo-chromebook-s330-81jw-3292492/) som populære Chromebook i 2k kr.-klassen, men kender ikke maskinerne specifikt.
God jagt :).
Tænk hvor meget trafik, processerings- og ventetid der ville være sparet hvis nogen gad at overveje hvad billeder på en hjemmeside anvendes til og tilpasse de transmitterede data derefter!
Her et enkelt sølle eksempel af mange observerede (ingen særlig grund til at klandre den specifikke afsender her, blev bare trigget af at klikke på et link i et nyhedsbrev just modtaget) fra SDFE‘s nyhedsoversigtsside, hvor det er så åbenlyst tydeligt på billedindlæsningshastigheden at billederne er alt for meget større end nødvendigt.
Inspicering i browseren (f.eks. med Firefox dev-tools: F12->Network) viser da også at billedindholdet fylder 14,85 MiB ud af sidens samlede størrelse på 16,23 MiB (91,5%).
SDFE.dk nyhedsoversigtsside, billederoverførsel
Hvad værre er at billederne på denne side kun anvendes som meget små illustrationer til en række artikler, men hentes som enorme filer i opløsningen 1920×1080. Inspektion af det første billede i browserens DOM-inspektør (Firefox: F12->Inspector) afslører at browseren kun viser billedet i en opløsning på 100×56! Der går altså 1920*1080-100*56=2’068’000 (99,73%) pixels til fuldstændig spilde.
SDFE.dk digebillede, vist størrelse vs. datastørrelse
Et hurtigt forsøg med at nedskalere et enkelt billede (terminal-foo!), uden at gå ind i så avancerede emner som JPG-kompressionskvalitet eller alternative billedformater (for ikke at tale om reel billedoptimering), kan give en ide om hvor meget data der egentlig overføres unødigt ved visning af denne side:
$ wget –quiet https://sdfe.dk/media/2919562/dige-1920×1080.jpg $ gm convert -resize 100×56 dige-1920×1080.jpg dige-100×56.jpg $ ls -l dige-* -rw-rw-r– 1 miki miki 17420 Apr 30 15:54 dige-100×56.jpg -rw-rw-r– 1 miki miki 1568308 Apr 24 14:54 dige-1920×1080.jpg $
Billedets størrelse reduceres her fra 1’568’308 bytes (1,60 MiB) til 17’420 bytes (17,01 KiB). Det er relativt en besparelse i overførselsmængden på dette billede på 8903%, vel at mærke med nøjagtigt det samme visuelle udbytte! For ikke at tale om den besparelse i hukommelsesforbrug og processeringstid der også opås ved at sidebeskuerens browser skal forholde sig til en tilsvarende mindre mængde data.
Under antagelse af at tilsvarende reduktioner kan opnås på det samlede sæt af billeder på denne side, vil overførselsbehovet kunne reduceres fra 15’206,40 KiB til 170,80 KiB. Tænk lige over det næste gang, webmaster!
Update: Jeg mødte Richard i Odense, fik lov at sponsorere FSF og fik en GNU med hjem!
Mikkel & RMS (og GNU)SDU, Odense
Rygterne har lydt noget tid, men nu er det officielt at formand for og stifter af Free Software Foundation, den ideologiske ophavsmand til GNU-projektet og højlydt fortaler for softwarebrugeres frihed og privatliv i den digitale verden, Richard Stallman besøger Danmark med en række åbne og gratis foredrag dette forår.
Det er Stallmans dedikerede arbejde med fri software og GNU-projektet fra starten af 1980’erne, herunder udformning af softwarelicenser som GNU GPL og udviklingsværktøjer som GNU Compiler Collection (GCC) og GNU Emacs, der er grundlaget for en stor del af det der i offentligheden i dag bedst kendes som “open source”. I Stallmans og GNUs terminologi benævnes det dog retteligt “fri software” (på engelsk: “free software”) for at fremhæve at etablering og bevarelse af softwarens, og slutbrugeren af dens, frihed er det egentlige rationale for at give kildekoden fri.
Kernen Linux er frigivet under GNU GPL og er både inspireret af og anvender GNU-projektets arbejde direkte, og er en vigtig del af et komplet GNU-system (også kendt som GNU/Linux eller en “Linux-distribution”).
Stallman kommer på en veritabel Danmarksturne med start i Aalborg mandag d. 6. maj 2019 og ender i København fredag d. 10. maj 2019. Foredragsrækken er arrangeret af innovationsnetværket for IT, InfiniIT, som inkluderer de store IT-universiteter i Danmark.
Den samlede foredragsrække er som følger:
16:00-19:00
16:00-18:00
(ændrede lokationsoplysninger ikke opdaterede her)
Kilder: FSF: Where in the world is Richard Stallman?, InfinIT-arrangementer, IDA-søgning, PROSA-arrangementer
Begivenhederne er også tilføjet den åbne kalender GriCal: grical.org/s/?query=%40DK.
De primære kilder er hovedsageligt på engelsk:
Hvis du har mere end 15 leveår på bagen, har du nok set dette billede før:
Farveprøvebillede fra Phillips PM5544
Måske ved du også at en dansker har designet dette tidligere så berømmede prøvebillede? Det var ukendt for mig, før jeg læste dette Facebook opslag fra Universe Science Park (tidligere Danfoss Universe).
Men den danske ingeniør Finn Hendil, som arbejdede for Phillips i Danmark, var ham der i 1966 konstruerede grundlaget for dette mønster til test af farvefjernsyn, som i de følgende mange år blev solgt i apparaterne PM5540 og PM5544. De anvendtes til generering af prøvebilleder til udsendelse direkte fra TV-kanaler og som testudstyr hos fjernsynsproducenter.
Historien som fortalt af Erling Madsen i publikationen “Fjernsynets historie fra 1926 til 2012 – og lidt efter …“.
I Jenagade på Amager havde Philips en udviklingsafdeling og en produktion, som siden 1930’erne havde skiftet mellem bl.a. radioer, dyremad (under 2. verdenskrig), barbermaskiner, kanal- vælgere til fjernsyn og radionavigation til lystsejlere samt mobiltelefoner. Ingeniør Finn Hendil ledede udviklingsafdelingen, og i 1966 fik han opgaven med at lave et prøvebillede, så teknikerne kunne se om farverne på farvefjernsynet stod rigtigt. Det blev siden dét farveprøvebille, som blev standarden verden over og stadig bruges. Det er endda også udkommet på puder og t-shirt – og det var med i dødsannoncen, da Finn Hendil døde i januar 2011; en måned før han ville være fyldt 72 år.
Monokromt prøvebillede fra forløberen Phillips PM5540
Redigeret 2018-08-03: rettet døde links
Min kommentar til LoRa og LoRaWANs åbenhed i forbindelse med artikel i Version2 med overskriften “TDC holder fast i proprietær IoT-standard – andre kører billig open source”, som nok mest minder om et bidrag til “open washing” af LoRa/LoRaWAN-teknologien. Se mere om open washing i denne blogpost fra Open Knowledge Foundation Denmark (Engelsk udgave).
Det er noget misvisende at snakke om at LoRa eller LoRaWAN er “open source”. Man er i hvert fald nødt til at skelne hårdt mellem LoRa og LoRaWAN.
LoRa specificerer radiomodulationen i luften, og det er en proprietær teknologi udviklet af virksomheden Semtech, som både har varemærkebeskyttet og patenteret den (EPO-patent);
LoRa is a proprietary spread spectrum modulation scheme that is derivative of Chirp Spread Spectrum modulation (CSS)
Kilde: Semtech AN1200.22, LoRa(TM) Modulation Basics (https://www.semtech.com/uploads/documents/an1200.22.pdf, afsnit 1)
LoRaWAN er en åben protokol der anvender LoRa som transmissionsmedie, men som yderligere definerer hvordan flere enheder der alle kan snakke LoRa kan fungere sammen i et netværk. Den specificeres af et samarbejde mellem mange interessenter i LoRa Alliance, herunder også Semtech.
Q: What is LoRaWAN(TM)? A: The LoRa modulation is the pshysical layer (PHY), and LoRaWAN is a MAC protocol for a high capacity, long range star network that the LoRa Alliance is standardizing for Low Power WideArea Networks (LPWAN).
Kilde: Semtech LoRa® FAQ (http://www.semtech.com/wireless-rf/lora/LoRa-FAQs.pdf, spgm. 3)
En mere teknisk beskrivelse kan findes her; https://www.lora-alliance.org/What-Is-LoRa/Technology (from). LoRaWAN-specifikationen selv er næsten frit tilgængelig, det er kun folk med offentlige email-adresser der ikke må få den (dette er senere ændret, pr. 2018-08-03 er den frit tilgængelig).
For mig ser det dog ud som om Semtech og LoRa Alliance helt bevidst mudrer sondringen mellem LoRa og LoRaWAN, og synes det lugter af at det udelukkende er Semtech der kan og må producere silicium der implementerer LoRa. Selvom jeg ikke har kunnet finde steder det bliver sagt helt eksplicit.
Microchip og andre har produkter der snakker LoRa, men Semtech ser ud til altid at være med inde over, så jeg vil tro det stadig er en chip fra deres fabrik der ligger til grund for LoRa-funktionaliteten.
Der er dog folk der har kigget i sprækkerne på LoRa;
Spændende hvad der sker på dette felt. En mere fri og uafhængig infrastruktur i åbne licensbånd skal da være så velkommen.
Mit svar på et spørgsmål i Facebook-gruppen Danske Arduino Entusiaster omkring Arduino ROM/Flash, PROGMEM og system-inklude-filer.
Spørgsmål
Hej er der en der ved hvor jeg kan hente dett lib. <avr/pgmspace.h> jeg skal bruge denne funktion PROGMEM så jeg kan gemme et billede i Arduino uden SD kort det kan være der er en der kender en anden måde at gøre det på.
Svar
pgmspace.h er en inklude-fil som er en del af c-biblioteket til AVR-arkitekturen (avr-libc). C-bibliotekets inklude-filer vil normalt ligge i kompilerens “system include”-sti (se GCC options -I og -isystem). Dermed kan den inkluderes blot med “#include <avr/pgmspace.h>”. Se evt. også Arduino-referencen på https://www.arduino.cc/en/Reference/PROGMEM. Bemærk at PROGMEM ikke er en funktion, men en storage modifier (lager-modifikator) som fortæller kompileren at den kan placere en en given variabel i ikke-skrivbar lager (ROM/Flash). Der skal efterfølgende anvendes specielle funktioner til at læse data fra en sådan variabel (se referencen). Arduino-frameworket har dog lavet en nem måde at placere konstant-strenge i Flash på (normalt lagres de i SRAM!), nemlig funktionen F() som kan anvendes direkte i f.eks. printf/write/print (Serial.print(F(“Waiting for connection”));) Hvis du vil inspicere indholdet af pgmspace.h, kan du finde filen i Arduino IDE’ets installations-mappe under hardware/tools/avr/avr/include/avr/pgmspace.h. Det er ikke en man kan/skal redigere manuelt i, da den er tæt koblet med den binære kode i selve biblioteket. Der findes også EEPROM-lager du sikkert vil kunne bruge til samme formål; https://www.arduino.cc/en/Reference/EEPROM
Se svaret på Facebook.
Den videre færd med F()
Da jeg ikke kunne finde en uddybende forklaring på F()-funktionen (som egentlig er en makro) i Arduino-dokumentationen (brugen nævnes meget kort i PROGMEM , Memory og Print), gravede jeg efterfølgende lidt rundt for at lære mere. I de sparsomme Arduino-eksempler er den anvendt udelukkende med konstante strenge, hvilket også viser sig at være et krav (eller i hvert fald noget der kan castes til const char *).
Makroen er defineret af Arduino-frameworket i filen hardware/arduino/avr/cores/arduino/WString.h (referencerne er ifht. min lokale installation af Arduino 1.6.9, pt. er nyeste 1.6.13) således:
#define F(string_literal) (reinterpret_cast<const __FlashStringHelper *>(PSTR(string_literal)))
Altså parametren til F() bruges som parameter til PSTR() (progmem string, er mit bud på navn) som er en makro defineret i pgmspace.h fra avr-libc.
Dens funktion er at caste parametrens type til konstant streng-pointer med PROGMEM modifier;
#define PSTR(s) ((const PROGMEM char *)(s))
Skal vi se på hvad PROGMEM rent faktisk er, så finder vi endnu et sæt makroer der ender med at blive udviddet til kompiler-attributten __progmem__, igen definieret i pgmspace.h (hardware/tools/avr/avr/include/avr/pgmspace.h):
#define PROGMEM __ATTR_PROGMEM__ #define __ATTR_PROGMEM__ __attribute__((__progmem__))
#define PROGMEM __ATTR_PROGMEM__
#define __ATTR_PROGMEM__ __attribute__((__progmem__))
__progmem__ attributten er en instruks til kompileren (GCC) og linkeren om ved programmering/flashing af programmet at placere disse data i en sektion af hukommelsen der hedder “.progmem“. Se evt. mere om dette i GCC-kompilerens dokumentation. For hver AVR-chip kompileren understøtter er der eksakte definitioner af hvilke hukommelsesadresser .progmem ligger på for netop denne chip.
Dvs. når man i sin kode skriver F(“test”) får man i virkeligheden:
(reinterpret_cast<const __FlashStringHelper *>(((const __attribute__((__progmem__)) char *)(“test”)))
Altså en konstant streng der lagres i AVR-processorens progmem-sektion, og som returværdi får en pointer til en konstant instans af en klasse kaldet “__FlashStringHelper“. Denne klasse må være lavet sådan at den anvender de korrekte mekanismer til at læse fra progmem-området (måske mere om dette i en senere artikel). Arduinos funktion-bibliotek (Serial.print() mm.) er lavet således at de direkte kan tage en parameter af denne type som erstatning for en konstant-streng (og det er netop her Arduino-frameworket viser sin værdi ved at abstrahere sådanne kompleksiteter væk fra programmøren).
Fra en tråd i Facebook-gruppen “Linux for begyndere“.
Spørgsmål Hvordan bliver man root bruger i linux mint ?? i grafisk brugerflade ??
Svar For fremtidig reference: Hvis man ønsker at køre en X-klient (et vilkårligt grafisk/GUI program) som root-brugeren, men vise dets vinduer på en X-server (typisk dit desktop environment/DE, som f.eks Gnome/KDE/Unity/lxde/xfce m.f.) der eksekveres af en ikke-privilegeret bruger kan man gøre som følger:
1) som X-server-brugeren kør kommandoen ‘xhost +’ i en grafisk konsol/terminal. Dette tillader at alle brugere og maskiner må vise vinduer på X-serveren (ja, X er en netværksprotokol). Tilladelsen bevares indtil X-serveren genstartes, eller den trækkes tilbage med ‘xhost -‘.
2) som root (su/sudo) eksekver det ønskede GUI-program, med specifikation af hvilken X-server og hvilket display dets vinduer ønskes vist på i DISPLAY environment-variablen (ja, det er muligt at køre flere separate X-servere/displays på samme maskine). Simpleste form med visning på display 0 på den lokale maskine vil være (med xterm-konsollen som eksempel) ‘DISPLAY=:0 xterm’. Vil man vise vinduet på en anden maskines X-server skal IP-adressen blot angives før ‘:’, som f.eks.: ‘DISPLAY=192.168.1.10:0 xterm’ (det er stadig en xterm der afvikles på den lokale maskine, vinduet vises blot på en ekstern X-server (ja, det kan være farligt, pas på).
Bemærk at man med sudo skal passe på at sætte env-vars i den rigtige shell. F.eks. vil sudo direkte foran ovenstående ikke virke da sudo afskærmer env af sikkerhedsgrunde. I stedet vil man kunne benytte følgende trick: sudo bash -c ‘DISPLAY=:0 xterm’ (enkelt citationstegn til -c er vigtigt).
I have invested quite a lot of time and energy the last weeks, on a project of mine that has had a long time building in my consciousness.
Last September I sent out a cry for participation on hackerspaces.org, for people wanting to be part of a hackerspace in my hometown of Esbjerg, Denmark. Although Esbjerg is home to quite both technical and heavy duty industries, servicing offshore drilling and wind farms in the North Sea, there really isn’t a community were technical like-minded can meet up and have fun using their skills. My hope was to find fellow tinkers/hackers/makers/creative people for joining in on having fun with technology with me and whoever wanted to be part of the party.
During the next 3/4 year I received about 6 emails from interested parties in and around the city of Esbjerg. So in late August I acted on an idea I have long had, of the hackerspace being a part of a creative workshop that is voluntary driven in a culture and concert venue called Tobakken. After some talks, organization of interested parties and some thoughts at both sides, we are in the process of establishing what we, in lack of a better name, currently refer to as Hackerspace/Makerspace Esbjerg.
A picture from the first meeting at the location. Mikkel is talking about important stuff, as can be seen from the neck-grab position :).
You can see some more shots of the physical space here; hmse.mikini.dk/doku.php?id=gallerier
Most of the organizational efforts and communication is in the Facebook group at the moment, but I’m trying to push stuff over to a dokuwiki-site, which I think is much more appropriate.
You are more than welcome to chime in, if you happen to be in Esbjerg and miss an outlet for the creative technological cravings inside. See you in the space!
