SIDEBAR
»
S
I
D
E
B
A
R
«
[Danish] Micro:bit driftstemperatur
Dec 2nd, 2020 by miki

Endnu en, af de heldigvis mere sjældne, forvildelser ind på Facebook, som førte til en tur omkring Micro:bit-platformen, og nogle detaljer omkring dens hardware og manglende specifikationer. Spørgsmål:
Et lidt underligt spørgsmål måske, men er der nogen der har gjort sig erfaringer med Micro:bit i frostvejr – Er den stabil, og kan den starte op i f.eks. -20 grader ? Jeg har googlet – men søgeresultatet på de relevante søgning er temmelig forurenet af at der jo er en indbygget temperatursensor…
Svar:
Ja, det ser da lidt underligt ud. Der er ikke opgivet nogen driftstemperatur (“oprarating temperature”) eller for så vidt opbevaringstemperatur (“storage temperature”) i specifikationerne for hverken V1.5 (https://tech.microbit.org/hardware/1-5-revision/) eller V2 (https://tech.microbit.org/hardware/). En søgning i dokumentationens git-arkiv bekræfter at der kun nævnes noget om temperaturer når den indbyggede sensor i nRF-SoC’en omtales (https://github.com/microbit-foundation/dev-docs/search?q=temperature+&type=). Ligeledes bruges ordet “operating” kun om spænding, strøm og system (=OS) (https://github.com/microbit-foundation/dev-docs/search?q=operating&type=). Så den oplysning er Micro:bit Foundation åbenbart ikke særligt vilde med at dele, hvilket tyder på at det ikke har været en prioritet under design og produktion (hvilket er forståeligt nok for et ikke-industrielt stykke undervisningsmateriale). Så du skal nok under alle omstændigheder ikke forvente en konsistent oplevelse. Hvis man skulle give et kvalificeret bud, kunne man kigger på hovedkomponenternes specificerede driftstemperaturer, hvilket i hvert fald siger noget om de øvre og nedre grænser, men komponenternes komplekse interaktioner med hinanden (mekanisk, termisk, elektrisk) i det færdige produkt har selvfølgelig betydning for de endelige grænser. V1.5: V2: Det giver da et fingerpeg, god fornøjelse med fryseren ;).
[Danish] S&S: brug hele SD-kortet (udvidelse af Linux/ext-filsystem)
Sep 10th, 2015 by miki

Nedenfor et spørgsmål jeg kastede mig ud i at svare på i “Linux for Begyndere“-gruppen på Facebook, se den originale tråd.

For fremtiden vil jeg forsøge at samle et sammenkog af den hjælp og vejledning jeg yder på dansk i diverse roller i Spørgsmål & Svar-kategorien her på bloggen. Forhåbentlig vil andre kunne bruge det til noget, og i det mindste vil jeg selv kunne bruge det som reference ;).

Edit 2020-02-20: Som min erfaring heldigvis bød mig at handle efter skal man ikke stole på at universet er statisk, så status i dag er at ovennævnte gruppe og tråden med diskussionen, inklusiv mit svar, er fordampet fra Facebook, og jeg kan ikke finde nogle indikationer på hvad der er sket med den ellers ret aktive gruppe.

Spørgsmål

Har installeret Debian 8 på min UDOO.  Kan nogen fortælle mig, hvorledes jeg udvider filsystem, til hele SD-kortet?

Svar

Uden at jeg kender UDOO nærmere, så er der uanset distribution og arkitektur to trin i processen at udvide en ext{2,3,4}- partition.

Uagtet hvad forskellige guides siger, kan dette i dag gøres live/online/realtime, dvs. uden at skulle umount-e filsystemet:
  1. Udvid pågældende partition i partitionstabellen for block-devicet hvor den ligger, dette kræver selvsagt at der er fysisk plads på disken lige efter den eksisterende. Med “fdisk /dev/<blockdevice>” på kommandolinjen indbærer det konkret at ‘d’-elete partitionen, og derefter lave en ‘n’-ew. Det vigtige er at start-sektoren på den nye partition er identisk med den gamle. Ændringer kan kontrolleres på ethvert tidspunkt ved at ‘p’-rinte partitionslayout. Laver man fejl kan man altid ‘q’-uitte og starte fdisk igen, det nye layout bliver først skrevet til disken når man er tilfreds og ‘w’-riter til disken. Kør herefter ‘partprobe’ (eller genstart), for at opdatere kernens partitionstabel-datastrukturer, ellers vil kun det gamle layout være synligt for applikationer.
  2. Udvid filsystemet på pågældende partition med “resize2fs /dev/<partition>”. Angiver du ikke nogen filsystemstørrelse vil filsystemet udvides til at udfylde hele partitionens størrelse som angivet i partitionslayoutet, hvilket som oftest er det man ønsker.
Typiske værdier for <blockdevice> er “sdb”, “hdb” eller “mmcblk0” afhængig af hvilket interface disken er tilsluttet (sata, pata, usb).
Typiske værdier for <partition> er tilsvarende “sdb2”, “hdb2” eller “mmcblk0p2”.
Backup af vigtig data og ekstrem omhyggelighed ved valg af enheder er “en god ting”(TM) når man roder på dette niveau.
»  Substance:WordPress   »  Style:Ahren Ahimsa
© 2023 Mikkel Kirkgaard Nielsen, contents CC BY-SA 4.0