So, recession is here making local and global companies alike feel the heat. Changes in consumer behaviour affects especially the global tech companies very quickly because of the way they have almost completely gobbled up all marketing spending of every seller and reseller with any digital outlet presence.
As the digital advertising chain is decoupled from anything physical this ripples from consumer spending to impacting big tech revenue with immense speed. This, of course will affect how these companies use their resources, and the workforce needed to run their businesses.
To try to quantify what is happening to global tech companies’ workforce, I’ve collected some numbers and below is a chart illustrating the announced lay-offs in nine prominent big tech companies as of 2023-01-20. On this day, Google announced their reduction of 12’000 “roles” which triggered me to look into this.
Note some trends;
Download spread sheet in ODS format
Et lidt underligt spørgsmål måske, men er der nogen der har gjort sig erfaringer med Micro:bit i frostvejr – Er den stabil, og kan den starte op i f.eks. -20 grader ? Jeg har googlet – men søgeresultatet på de relevante søgning er temmelig forurenet af at der jo er en indbygget temperatursensor…
Ja, det ser da lidt underligt ud. Der er ikke opgivet nogen driftstemperatur (“oprarating temperature”) eller for så vidt opbevaringstemperatur (“storage temperature”) i specifikationerne for hverken V1.5 (https://tech.microbit.org/hardware/1-5-revision/) eller V2 (https://tech.microbit.org/hardware/). En søgning i dokumentationens git-arkiv bekræfter at der kun nævnes noget om temperaturer når den indbyggede sensor i nRF-SoC’en omtales (https://github.com/microbit-foundation/dev-docs/search?q=temperature+&type=). Ligeledes bruges ordet “operating” kun om spænding, strøm og system (=OS) (https://github.com/microbit-foundation/dev-docs/search?q=operating&type=). Så den oplysning er Micro:bit Foundation åbenbart ikke særligt vilde med at dele, hvilket tyder på at det ikke har været en prioritet under design og produktion (hvilket er forståeligt nok for et ikke-industrielt stykke undervisningsmateriale). Så du skal nok under alle omstændigheder ikke forvente en konsistent oplevelse. Hvis man skulle give et kvalificeret bud, kunne man kigger på hovedkomponenternes specificerede driftstemperaturer, hvilket i hvert fald siger noget om de øvre og nedre grænser, men komponenternes komplekse interaktioner med hinanden (mekanisk, termisk, elektrisk) i det færdige produkt har selvfølgelig betydning for de endelige grænser. V1.5: nRF51822 (primær SoC): -25 – 75 grader C (http://infocenter.nordicsemi.com/pdf/nRF51822_PS_v3.1.pdf#page=38) KL26 (USB-interfacechip): -40 – 105 grader C: (http://www.nxp.com/docs/pcn_attachments/16440_KL26P64M48SF5_Rev.4.pdf) V2: nRF52833 (primær SoC): -40 – 85 grader C (kan gå op til 105 grader C under specielle betingelser) (https://infocenter.nordicsemi.com/pdf/nRF52833_PS_v1.3.pdf#page=608) KL27 (USB-interfacechip): -40 – 105 grader C (https://www.nxp.com/docs/en/data-sheet/KL27P64M48SF6.pdf) Det giver da et fingerpeg, god fornøjelse med fryseren ;).
Lidt flere dråber i Spørgsmål&Svar-kategorien fra Facebook.
Når jeg endelig forvilder mig derind, og går på opdagelse i de tekniske grupper, ender det ofte med at får jeg skrevet en fristil i forsøget på at hjælpe.
Denne gang en snak om Android på “PC”, og basale digitale processeringsbehov for den almindelige dansker.
Stillet i gruppen “Danske Android Brugere “:
Er der nogen som ved, om man kan få en pc med Android system?
Mit svar:
Som andre omtaler, kan der fås en uofficiel variant af det frie styresystem Android til x86-arkitekturen (den gængse Intel/AMD-baserede computer kendt som “personlig computer”). Det projekt lever på https://www.android-x86.org/. Installationsvejledning på engelsk er på https://www.android-x86.org/installhowto.html. Man kan både installere som multiboot på samme disk som et eksisterende operativsystem, starte fra en ekstern disk (USB-medie, cd/dvdrom e.l.) eller evt. køre i en virtuel maskine på et eksisterende operativsystem (VirtualBox,QEMU/KVM, VMware Player/Workstation). Jeg har kun erfaring med livedisk boot fra USB og VM, og der synes jeg ikke altid tingene spiller perfekt, så forvent ikke en helt problemfri oplevelse. “Android på PC” er på kanten af noget understøttet, hvor man ofte er på egen hånd. Nogle af folkene bag Andoid-x86 forsøgte at lave en kommerciel forretning på det, hvor det var tanken at sælge det som færdige hardwareenheder, RemixOS – https://en.wikipedia.org/wiki/Remix_OS, men det gik ikke så godt og er lukket ned igen. Hvis behovet bare er “en bærbar computer uden for meget vrøvl”, så er en færdig Chromebook med Chrome OS (der ligesom Android også er bygget på GNU/Linux) eller noget af det der dyre Frugt-udstyr nok det mest tilgængelige (men jeg fornemmer at pris også kunne være en faktor?). Til forskel fra traditionelle operativsystemer til computere, er Chrome OS dog møntet specifikt på at få dig til at bruge Googles webbaserede tjenester (mere om softwaren bag på https://www.chromium.org/chromium-os), så hverken software eller hardware er beregnet til at lagre data på selve enheden, og der er sjældent meget diskplads tilgængelig til f.eks. billeder. Et hurtigt kig på markedet identificerer Acer Chromebook 15 (https://www.edbpriser.dk/produkt/acer-chromebook-15-cb515-1h-c7kg/) og Lenovo S330 (https://www.edbpriser.dk/produkt/lenovo-chromebook-s330-81jw-3292492/) som populære Chromebook i 2k kr.-klassen, men kender ikke maskinerne specifikt. God jagt :).
Som andre omtaler, kan der fås en uofficiel variant af det frie styresystem Android til x86-arkitekturen (den gængse Intel/AMD-baserede computer kendt som “personlig computer”).
Det projekt lever på https://www.android-x86.org/. Installationsvejledning på engelsk er på https://www.android-x86.org/installhowto.html. Man kan både installere som multiboot på samme disk som et eksisterende operativsystem, starte fra en ekstern disk (USB-medie, cd/dvdrom e.l.) eller evt. køre i en virtuel maskine på et eksisterende operativsystem (VirtualBox,QEMU/KVM, VMware Player/Workstation).
Jeg har kun erfaring med livedisk boot fra USB og VM, og der synes jeg ikke altid tingene spiller perfekt, så forvent ikke en helt problemfri oplevelse.
“Android på PC” er på kanten af noget understøttet, hvor man ofte er på egen hånd. Nogle af folkene bag Andoid-x86 forsøgte at lave en kommerciel forretning på det, hvor det var tanken at sælge det som færdige hardwareenheder, RemixOS – https://en.wikipedia.org/wiki/Remix_OS, men det gik ikke så godt og er lukket ned igen.
Hvis behovet bare er “en bærbar computer uden for meget vrøvl”, så er en færdig Chromebook med Chrome OS (der ligesom Android også er bygget på GNU/Linux) eller noget af det der dyre Frugt-udstyr nok det mest tilgængelige (men jeg fornemmer at pris også kunne være en faktor?). Til forskel fra traditionelle operativsystemer til computere, er Chrome OS dog møntet specifikt på at få dig til at bruge Googles webbaserede tjenester (mere om softwaren bag på https://www.chromium.org/chromium-os), så hverken software eller hardware er beregnet til at lagre data på selve enheden, og der er sjældent meget diskplads tilgængelig til f.eks. billeder.
Et hurtigt kig på markedet identificerer Acer Chromebook 15 (https://www.edbpriser.dk/produkt/acer-chromebook-15-cb515-1h-c7kg/) og Lenovo S330 (https://www.edbpriser.dk/produkt/lenovo-chromebook-s330-81jw-3292492/) som populære Chromebook i 2k kr.-klassen, men kender ikke maskinerne specifikt.
God jagt :).
2020-11-25 add news item about cable extension to Copenhagen, add Bulk data center blog link 2019-06-04 add details of Bulk data center in Esbjerg and infrastructure, add local news items about construction start 2019-05-08 add system summary from FCC application, elaborate on landing point discrepancies between FCC/cablemap, link to docs describing seg. 5 cable lay schedule 2019-03-06 fix links to submarinecablemap.com and some press, add info from TE Subcom experience doc., some general touch ups 2019-01-22 change “Danish Press Coverage” to “National Press”, add “International Press”, add some National about datacenter prospects & International Press items about contractors choosen 2018-10-05 initial commit
Europe, Denmark and my local neighbourhood of Western Jutland is going to get its connectivity boosted by the Havfrue transatlantic cable system being built by a consortium consisting of Google, Facebook, Aqua Comms and Bulk Infrastructure. To quote the announcement done by Google;
To increase capacity and resiliency in our North Atlantic systems, we’re working with Facebook, Aqua Comms and Bulk Infrastructure to build a direct submarine cable system connecting the U.S. to Denmark and Ireland. This cable, called Havfrue (Danish for “mermaid”), will be built by TE SubCom and is expected to come online by the end of 2019. Google blog post, 2018-01-16
Digging into the details first reveals the projected trench as illustrated in below by some of the stakeholders;
Projected trench of the Havfrue cable as illustrated by cloud.google.com.
Projected trench of the Havfrue cable as illustrated by TE SubCom.
Projected trench of the Havfrue cable as illustrated by submarinecablemap.com.
EDIT 2020-11-25: Additionally in 2019-06-21 Interxion announced a direct connection between the AEC2 landing site in Blaabjerg to its two datacenters in Ballerup/Copenhagen.
More digging into the Danish parts reveals that most sources mention Blåbjerg (Blaabjerg) as the Danish landing point for Havfrue (just as TAT-14), although ComputerWorld DK (see National Press below) relays the information that it will land at Endrup (where COBRAcable is terminated). However, a FCC application dated 2018-05-25 SCL-00214S (pdf) refers to it as the “Havfrue system” and specifically states that a new cable landing station will be constructed in Blaabjerg (as well as in Leckanvy, Ireland and Kristiansand, Norway);
The Havfrue system will consist of three segments. (1) The Main Trunk will connect the existing cable landing station at Wall, New Jersey with a new cable landing station to be constructed at Blaabjerg, Denmark. (2) The Ireland Branch will connect a new cable landing station to be constructed at Old Head Beach, Leckanvy, Ireland with a branching unit on the Main Trunk. (3) The Norway Branch will connect a new cable landing station at Kristiansand, Norway with a branching unit on the Main Trunk.
Google is currently also projecting its own private subsea cables, some of the rationale behind their mixed private/consortium/lease approach are disclosed in blog post from 2018-07-17 announcing the Dunant cable, which is the first Google private transatlantic subsea cable projected to connect Virginia Beach and France.
EDIT 2020-11-25: see blog post detailing my visit to the construction site in June 2019
Bulk has announced that the Esbjerg data center location will be referred to as DK01 Campus which is described on the about page (EDIT 2020-11-25: now has its own page with different wording) as follows:
Bulk’s DK01 Campus, Esbjerg, southwest Denmark, will be a scalable Carrier Neutral Colocation data center ready for customers Q4 2019. Esbjerg is becoming a highly strategic data center location with several subsea fiber systems terminating within or nearby. These include Havfrue (US, Ireland, Norway, Denmark), Havhingsten (Ireland, Denmark), Cobra (Holland, Denmark), Skagerrak 4 (Norway Denmark), DANICE (Iceland, Denmark) and TAT-14 (United Kingdom, France, the Netherlands, Germany, and Denmark). Combined with excellent terrestrial connectivity, this will make Esbjerg the main international entry point to the Nordics and enable the Bulk DK01 campus to be the natural traffic exchange point.
An article (translated) in the local newspaper JydskeVestkysten first revealed the exact location of the center and renderings of its visual appearence and construction. The location is in Kjersing industrial area North of Esbjerg.
A further map of the Bulk connections between Norway, Denmark and Ireland has been revealed in an article of Capacitymedia and on Bulk’s own fiber networks page. Also a partnership with Amazon about delivering both connectivity and datacenter infrastructure for AWS has been announced.
Mit svar på et spørgsmål i Facebook-gruppen Danske Arduino Entusiaster omkring Arduino ROM/Flash, PROGMEM og system-inklude-filer.
Spørgsmål
Hej er der en der ved hvor jeg kan hente dett lib. <avr/pgmspace.h> jeg skal bruge denne funktion PROGMEM så jeg kan gemme et billede i Arduino uden SD kort det kan være der er en der kender en anden måde at gøre det på.
Svar
pgmspace.h er en inklude-fil som er en del af c-biblioteket til AVR-arkitekturen (avr-libc). C-bibliotekets inklude-filer vil normalt ligge i kompilerens “system include”-sti (se GCC options -I og -isystem). Dermed kan den inkluderes blot med “#include <avr/pgmspace.h>”. Se evt. også Arduino-referencen på https://www.arduino.cc/en/Reference/PROGMEM. Bemærk at PROGMEM ikke er en funktion, men en storage modifier (lager-modifikator) som fortæller kompileren at den kan placere en en given variabel i ikke-skrivbar lager (ROM/Flash). Der skal efterfølgende anvendes specielle funktioner til at læse data fra en sådan variabel (se referencen). Arduino-frameworket har dog lavet en nem måde at placere konstant-strenge i Flash på (normalt lagres de i SRAM!), nemlig funktionen F() som kan anvendes direkte i f.eks. printf/write/print (Serial.print(F(“Waiting for connection”));) Hvis du vil inspicere indholdet af pgmspace.h, kan du finde filen i Arduino IDE’ets installations-mappe under hardware/tools/avr/avr/include/avr/pgmspace.h. Det er ikke en man kan/skal redigere manuelt i, da den er tæt koblet med den binære kode i selve biblioteket. Der findes også EEPROM-lager du sikkert vil kunne bruge til samme formål; https://www.arduino.cc/en/Reference/EEPROM
Se svaret på Facebook.
Den videre færd med F()
Da jeg ikke kunne finde en uddybende forklaring på F()-funktionen (som egentlig er en makro) i Arduino-dokumentationen (brugen nævnes meget kort i PROGMEM , Memory og Print), gravede jeg efterfølgende lidt rundt for at lære mere. I de sparsomme Arduino-eksempler er den anvendt udelukkende med konstante strenge, hvilket også viser sig at være et krav (eller i hvert fald noget der kan castes til const char *).
Makroen er defineret af Arduino-frameworket i filen hardware/arduino/avr/cores/arduino/WString.h (referencerne er ifht. min lokale installation af Arduino 1.6.9, pt. er nyeste 1.6.13) således:
#define F(string_literal) (reinterpret_cast<const __FlashStringHelper *>(PSTR(string_literal)))
Altså parametren til F() bruges som parameter til PSTR() (progmem string, er mit bud på navn) som er en makro defineret i pgmspace.h fra avr-libc.
Dens funktion er at caste parametrens type til konstant streng-pointer med PROGMEM modifier;
#define PSTR(s) ((const PROGMEM char *)(s))
Skal vi se på hvad PROGMEM rent faktisk er, så finder vi endnu et sæt makroer der ender med at blive udviddet til kompiler-attributten __progmem__, igen definieret i pgmspace.h (hardware/tools/avr/avr/include/avr/pgmspace.h):
#define PROGMEM __ATTR_PROGMEM__ #define __ATTR_PROGMEM__ __attribute__((__progmem__))
#define PROGMEM __ATTR_PROGMEM__
#define __ATTR_PROGMEM__ __attribute__((__progmem__))
__progmem__ attributten er en instruks til kompileren (GCC) og linkeren om ved programmering/flashing af programmet at placere disse data i en sektion af hukommelsen der hedder “.progmem“. Se evt. mere om dette i GCC-kompilerens dokumentation. For hver AVR-chip kompileren understøtter er der eksakte definitioner af hvilke hukommelsesadresser .progmem ligger på for netop denne chip.
Dvs. når man i sin kode skriver F(“test”) får man i virkeligheden:
(reinterpret_cast<const __FlashStringHelper *>(((const __attribute__((__progmem__)) char *)(“test”)))
Altså en konstant streng der lagres i AVR-processorens progmem-sektion, og som returværdi får en pointer til en konstant instans af en klasse kaldet “__FlashStringHelper“. Denne klasse må være lavet sådan at den anvender de korrekte mekanismer til at læse fra progmem-området (måske mere om dette i en senere artikel). Arduinos funktion-bibliotek (Serial.print() mm.) er lavet således at de direkte kan tage en parameter af denne type som erstatning for en konstant-streng (og det er netop her Arduino-frameworket viser sin værdi ved at abstrahere sådanne kompleksiteter væk fra programmøren).
Fra en tråd i Facebook-gruppen “Linux for begyndere“.
Spørgsmål Hvordan bliver man root bruger i linux mint ?? i grafisk brugerflade ??
Svar For fremtidig reference: Hvis man ønsker at køre en X-klient (et vilkårligt grafisk/GUI program) som root-brugeren, men vise dets vinduer på en X-server (typisk dit desktop environment/DE, som f.eks Gnome/KDE/Unity/lxde/xfce m.f.) der eksekveres af en ikke-privilegeret bruger kan man gøre som følger:
1) som X-server-brugeren kør kommandoen ‘xhost +’ i en grafisk konsol/terminal. Dette tillader at alle brugere og maskiner må vise vinduer på X-serveren (ja, X er en netværksprotokol). Tilladelsen bevares indtil X-serveren genstartes, eller den trækkes tilbage med ‘xhost -‘.
2) som root (su/sudo) eksekver det ønskede GUI-program, med specifikation af hvilken X-server og hvilket display dets vinduer ønskes vist på i DISPLAY environment-variablen (ja, det er muligt at køre flere separate X-servere/displays på samme maskine). Simpleste form med visning på display 0 på den lokale maskine vil være (med xterm-konsollen som eksempel) ‘DISPLAY=:0 xterm’. Vil man vise vinduet på en anden maskines X-server skal IP-adressen blot angives før ‘:’, som f.eks.: ‘DISPLAY=192.168.1.10:0 xterm’ (det er stadig en xterm der afvikles på den lokale maskine, vinduet vises blot på en ekstern X-server (ja, det kan være farligt, pas på).
Bemærk at man med sudo skal passe på at sætte env-vars i den rigtige shell. F.eks. vil sudo direkte foran ovenstående ikke virke da sudo afskærmer env af sikkerhedsgrunde. I stedet vil man kunne benytte følgende trick: sudo bash -c ‘DISPLAY=:0 xterm’ (enkelt citationstegn til -c er vigtigt).
Nedenfor et spørgsmål jeg kastede mig ud i at svare på i “Linux for Begyndere“-gruppen på Facebook, se den originale tråd.
For fremtiden vil jeg forsøge at samle et sammenkog af den hjælp og vejledning jeg yder på dansk i diverse roller i Spørgsmål & Svar-kategorien her på bloggen. Forhåbentlig vil andre kunne bruge det til noget, og i det mindste vil jeg selv kunne bruge det som reference ;).
Edit 2020-02-20: Som min erfaring heldigvis bød mig at handle efter skal man ikke stole på at universet er statisk, så status i dag er at ovennævnte gruppe og tråden med diskussionen, inklusiv mit svar, er fordampet fra Facebook, og jeg kan ikke finde nogle indikationer på hvad der er sket med den ellers ret aktive gruppe.
Uden at jeg kender UDOO nærmere, så er der uanset distribution og arkitektur to trin i processen at udvide en ext{2,3,4}- partition.