Lidt flere dråber i Spørgsmål&Svar-kategorien fra Facebook.
Når jeg endelig forvilder mig derind, og går på opdagelse i de tekniske grupper, ender det ofte med at får jeg skrevet en fristil i forsøget på at hjælpe.
Denne gang en snak om Android på “PC”, og basale digitale processeringsbehov for den almindelige dansker.
Stillet i gruppen “Danske Android Brugere “:
Er der nogen som ved, om man kan få en pc med Android system?
Mit svar:
Som andre omtaler, kan der fås en uofficiel variant af det frie styresystem Android til x86-arkitekturen (den gængse Intel/AMD-baserede computer kendt som “personlig computer”). Det projekt lever på https://www.android-x86.org/. Installationsvejledning på engelsk er på https://www.android-x86.org/installhowto.html. Man kan både installere som multiboot på samme disk som et eksisterende operativsystem, starte fra en ekstern disk (USB-medie, cd/dvdrom e.l.) eller evt. køre i en virtuel maskine på et eksisterende operativsystem (VirtualBox,QEMU/KVM, VMware Player/Workstation). Jeg har kun erfaring med livedisk boot fra USB og VM, og der synes jeg ikke altid tingene spiller perfekt, så forvent ikke en helt problemfri oplevelse. “Android på PC” er på kanten af noget understøttet, hvor man ofte er på egen hånd. Nogle af folkene bag Andoid-x86 forsøgte at lave en kommerciel forretning på det, hvor det var tanken at sælge det som færdige hardwareenheder, RemixOS – https://en.wikipedia.org/wiki/Remix_OS, men det gik ikke så godt og er lukket ned igen. Hvis behovet bare er “en bærbar computer uden for meget vrøvl”, så er en færdig Chromebook med Chrome OS (der ligesom Android også er bygget på GNU/Linux) eller noget af det der dyre Frugt-udstyr nok det mest tilgængelige (men jeg fornemmer at pris også kunne være en faktor?). Til forskel fra traditionelle operativsystemer til computere, er Chrome OS dog møntet specifikt på at få dig til at bruge Googles webbaserede tjenester (mere om softwaren bag på https://www.chromium.org/chromium-os), så hverken software eller hardware er beregnet til at lagre data på selve enheden, og der er sjældent meget diskplads tilgængelig til f.eks. billeder. Et hurtigt kig på markedet identificerer Acer Chromebook 15 (https://www.edbpriser.dk/produkt/acer-chromebook-15-cb515-1h-c7kg/) og Lenovo S330 (https://www.edbpriser.dk/produkt/lenovo-chromebook-s330-81jw-3292492/) som populære Chromebook i 2k kr.-klassen, men kender ikke maskinerne specifikt. God jagt :).
Som andre omtaler, kan der fås en uofficiel variant af det frie styresystem Android til x86-arkitekturen (den gængse Intel/AMD-baserede computer kendt som “personlig computer”).
Det projekt lever på https://www.android-x86.org/. Installationsvejledning på engelsk er på https://www.android-x86.org/installhowto.html. Man kan både installere som multiboot på samme disk som et eksisterende operativsystem, starte fra en ekstern disk (USB-medie, cd/dvdrom e.l.) eller evt. køre i en virtuel maskine på et eksisterende operativsystem (VirtualBox,QEMU/KVM, VMware Player/Workstation).
Jeg har kun erfaring med livedisk boot fra USB og VM, og der synes jeg ikke altid tingene spiller perfekt, så forvent ikke en helt problemfri oplevelse.
“Android på PC” er på kanten af noget understøttet, hvor man ofte er på egen hånd. Nogle af folkene bag Andoid-x86 forsøgte at lave en kommerciel forretning på det, hvor det var tanken at sælge det som færdige hardwareenheder, RemixOS – https://en.wikipedia.org/wiki/Remix_OS, men det gik ikke så godt og er lukket ned igen.
Hvis behovet bare er “en bærbar computer uden for meget vrøvl”, så er en færdig Chromebook med Chrome OS (der ligesom Android også er bygget på GNU/Linux) eller noget af det der dyre Frugt-udstyr nok det mest tilgængelige (men jeg fornemmer at pris også kunne være en faktor?). Til forskel fra traditionelle operativsystemer til computere, er Chrome OS dog møntet specifikt på at få dig til at bruge Googles webbaserede tjenester (mere om softwaren bag på https://www.chromium.org/chromium-os), så hverken software eller hardware er beregnet til at lagre data på selve enheden, og der er sjældent meget diskplads tilgængelig til f.eks. billeder.
Et hurtigt kig på markedet identificerer Acer Chromebook 15 (https://www.edbpriser.dk/produkt/acer-chromebook-15-cb515-1h-c7kg/) og Lenovo S330 (https://www.edbpriser.dk/produkt/lenovo-chromebook-s330-81jw-3292492/) som populære Chromebook i 2k kr.-klassen, men kender ikke maskinerne specifikt.
God jagt :).
Mit svar på et spørgsmål i Facebook-gruppen Danske Arduino Entusiaster omkring Arduino ROM/Flash, PROGMEM og system-inklude-filer.
Spørgsmål
Hej er der en der ved hvor jeg kan hente dett lib. <avr/pgmspace.h> jeg skal bruge denne funktion PROGMEM så jeg kan gemme et billede i Arduino uden SD kort det kan være der er en der kender en anden måde at gøre det på.
Svar
pgmspace.h er en inklude-fil som er en del af c-biblioteket til AVR-arkitekturen (avr-libc). C-bibliotekets inklude-filer vil normalt ligge i kompilerens “system include”-sti (se GCC options -I og -isystem). Dermed kan den inkluderes blot med “#include <avr/pgmspace.h>”. Se evt. også Arduino-referencen på https://www.arduino.cc/en/Reference/PROGMEM. Bemærk at PROGMEM ikke er en funktion, men en storage modifier (lager-modifikator) som fortæller kompileren at den kan placere en en given variabel i ikke-skrivbar lager (ROM/Flash). Der skal efterfølgende anvendes specielle funktioner til at læse data fra en sådan variabel (se referencen). Arduino-frameworket har dog lavet en nem måde at placere konstant-strenge i Flash på (normalt lagres de i SRAM!), nemlig funktionen F() som kan anvendes direkte i f.eks. printf/write/print (Serial.print(F(“Waiting for connection”));) Hvis du vil inspicere indholdet af pgmspace.h, kan du finde filen i Arduino IDE’ets installations-mappe under hardware/tools/avr/avr/include/avr/pgmspace.h. Det er ikke en man kan/skal redigere manuelt i, da den er tæt koblet med den binære kode i selve biblioteket. Der findes også EEPROM-lager du sikkert vil kunne bruge til samme formål; https://www.arduino.cc/en/Reference/EEPROM
Se svaret på Facebook.
Den videre færd med F()
Da jeg ikke kunne finde en uddybende forklaring på F()-funktionen (som egentlig er en makro) i Arduino-dokumentationen (brugen nævnes meget kort i PROGMEM , Memory og Print), gravede jeg efterfølgende lidt rundt for at lære mere. I de sparsomme Arduino-eksempler er den anvendt udelukkende med konstante strenge, hvilket også viser sig at være et krav (eller i hvert fald noget der kan castes til const char *).
Makroen er defineret af Arduino-frameworket i filen hardware/arduino/avr/cores/arduino/WString.h (referencerne er ifht. min lokale installation af Arduino 1.6.9, pt. er nyeste 1.6.13) således:
#define F(string_literal) (reinterpret_cast<const __FlashStringHelper *>(PSTR(string_literal)))
Altså parametren til F() bruges som parameter til PSTR() (progmem string, er mit bud på navn) som er en makro defineret i pgmspace.h fra avr-libc.
Dens funktion er at caste parametrens type til konstant streng-pointer med PROGMEM modifier;
#define PSTR(s) ((const PROGMEM char *)(s))
Skal vi se på hvad PROGMEM rent faktisk er, så finder vi endnu et sæt makroer der ender med at blive udviddet til kompiler-attributten __progmem__, igen definieret i pgmspace.h (hardware/tools/avr/avr/include/avr/pgmspace.h):
#define PROGMEM __ATTR_PROGMEM__ #define __ATTR_PROGMEM__ __attribute__((__progmem__))
#define PROGMEM __ATTR_PROGMEM__
#define __ATTR_PROGMEM__ __attribute__((__progmem__))
__progmem__ attributten er en instruks til kompileren (GCC) og linkeren om ved programmering/flashing af programmet at placere disse data i en sektion af hukommelsen der hedder “.progmem“. Se evt. mere om dette i GCC-kompilerens dokumentation. For hver AVR-chip kompileren understøtter er der eksakte definitioner af hvilke hukommelsesadresser .progmem ligger på for netop denne chip.
Dvs. når man i sin kode skriver F(“test”) får man i virkeligheden:
(reinterpret_cast<const __FlashStringHelper *>(((const __attribute__((__progmem__)) char *)(“test”)))
Altså en konstant streng der lagres i AVR-processorens progmem-sektion, og som returværdi får en pointer til en konstant instans af en klasse kaldet “__FlashStringHelper“. Denne klasse må være lavet sådan at den anvender de korrekte mekanismer til at læse fra progmem-området (måske mere om dette i en senere artikel). Arduinos funktion-bibliotek (Serial.print() mm.) er lavet således at de direkte kan tage en parameter af denne type som erstatning for en konstant-streng (og det er netop her Arduino-frameworket viser sin værdi ved at abstrahere sådanne kompleksiteter væk fra programmøren).
Having used the Arduino prototyping platform (a loose combination of specific pieces of somewhat open/free hardware and a more open/free software stack) for some time for educational and tinkering purposes in my local hackerspace (geeklabs.dk) I have seen and studied the Arduino UNO hardware and lots of its “clones/compatibles/knockoffs” and their common MCU (MicroController Unit);
Atmel ATmega328P
I had begun wondering what the P in the microcontroller model name actually meant. So here is an attempt to decode the Atmel megaAVR chip numbering system. The other existing AVR based series UC3, tinyAVR, XMEGA, Battery & Automotive, will probably employ similar naming schemes.
The remainder of the product name following “ATmega” expresses the available flash memory and the approximate pin count of the package in an integer and optionally other features as either integer or letter (like the initial wondering of P in 328P above).
Starting with the integer, it is a concatenation of two separate integers encoding the flash size and pin count as defined below. The division of the two is non-ambiguous leaving some interpretation to be done.
1st integer: onboard flash size 8 = 4 KiB 8 = 8 KiB 16 = 16 KiB 32 = 32 KiB 64 = 64 KiB 128 = 128 KiB 256 = 256 KiB
2nd integer: total pin number (none) = standard pin count (differs) 8=28/32-pin 4= 40/44/49-pin 5= 64-pin 0= 100-pin
Suffix (char or integer), multiple possible P = picoPower (max. consumption 9mA@8MHz,5v vs. 12mA@8Mhz,5v for non-P) 9=LCD controller U2 = USB controller U4 = USB controller A = ?
Exceptions Note that some of the product names are completely void of these rules. Others employ different numbering but still with a familiarity to the above.
An example: ATmega6490A: 64KB flash, 100-pin, LCD Controller
Sources
